ÅOP - Årlig Omkostning i Procent

ÅOP refererer til den reelle pris på et lån. Når omkostningerne skal beregnes er det mest retvisende at bruge et tal, der hvori alle omkostningerne ved lånene medtages - dette tal hedder ÅOP. ÅOP er de Årlige Omkostninger i Procent.

ÅOP er altså den samlede pris for et lån eller en kredit, udtrykt i procent per år. ÅOP indeholder alle de omkostninger, som der skal betales for et lån – både renter, stiftelsesomkostninger og andre engangsomkostninger. Med ÅOP bliver engangsomkostninger således fordelt ud på hele lånets løbetid, hvor de lægges oven i renten. Derfor vil ÅOP oftest være højere end lånets nominelle rente.

Med ÅOP gives der et præcist billede af, hvor meget man reelt kommer til at betale for et lån. Derfor kan ÅOP bruges til at tjekke, hvorvidt et lån rent faktisk er så billigt, som den nominelle rente giver indtryk af.

Idet alle omkostninger ved et lån er regnet med, er ÅOP det bedste og nemmeste værktøj til at sammenligne priser på forskellige lån. Udgangspunktet er derfor, at jo lavere ÅOP, jo billigere lån. Et lån med lang løbetid vil imidlertid have en lavere ÅOP end et tilsvarende lån med en kort løbetid, fordi engangsomkostningerne ved det lange lån fordeles over en længere periode.

ÅOP kan både opgøres før og efter skat. Forskellen er, at der i ÅOP efter skat er indregnet de skattefradrag, som renteudgifterne til lånet giver adgang til. Beregningen af rentefradraget sker ud fra en gennemsnitssats. Værdien af rentefradraget er ca. 33%.

Når ÅOP er opgjort før skat, skal du derfor være opmærksom på, hvordan ÅOP er sammensat. To lån kan godt have samme ÅOP, selvom det ene lån har en lav rente og høje omkostninger, mens det andet lån har en høj rente og lave omkostninger. Her kan det – alt andet lige – bedst betale sig at vælge lånet med høj rente og lave omkostnigner, fordi du kan trække renterne, men ikke omkostninger fra i skat.

Långiveren skal ifølge kreditaftaleloven altid oplyse om ÅOP, når du indgår en aftale om et lån eller en kredit. Og ifølge prisoplysningsbekendtgørelsen skal alle banker oplyse om ÅOP på de mest almindelige forbrugslån og kreditter – både i den enkelte filial og på bankens hjemmeside. Begge dele gælder også andre kreditgivere, som fx finansieringsselskaber. Når det drejer sig om kassekreditter, billån, boliglån og forbrugslån skal banken altid oplyse ÅOP både før og efter skat.
 

Copyright © Find de billigste lån på nettet nemt og hurtigt. Design by O Pregador | Blogger Theme by Blogger Template de luxo | Powered by Blogger