Lån penge selvom du er på su

I forbindelse med studietiden er økonomien ofte stram og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med et lån for at få hverdagen til at hænge sammen. Hvorvidt det er en god ide at låne penge afhænger meget af den enkeltes situation, hvad boligomkostningerne er i det område hvor man studerer og om det er muligt at have et studiejob ved siden af. Skal man have et lån er der flere muligheder.

SU-lån (studielån) 

Dette lån er klart det billigste og bør altid være det første man vælger. For at få et SU-lån skal du modtage SU i forbindelse med din uddannelse. Er dette krav opfyldt kan man uden problemer få denne type lån. Renten er meget lav og tilbagebetalingsbetingelserne er også gode. Faktisk vælger flere at spekulere i de lave renter og bruge lånet enten til investering eller eksempelvis huskøb.

Banklån

Banklån er næste mulighed hvis man er studerende og enten allerede har SU-lån eller ikke er berettiget til det fordi man ikke modtager SU. Om banken vil gå med til et lån afhænger ofte af din relation til banken og din generelle økonomi, men ved at tage et møde med banken og forklare dem situation er de ofte til at snakke med. Vil de ikke gå med til at låne penge ud kan alternativet være at skifte bank hvis du finder en som er villig til at give et lån.

Quicklån / højrentelån 

Disse lån er ofte noget dyrere i rente og hvis man har behov for at tage denne type lån bør man i første omgang kigge på sin privatøkonomi og vurdere om der er nogle steder man kan spare istedet. Er man fast besluttet på at tage et sådan lån bør man i så fald undersøge markedet godt da der kan være stor forskel på rentene på de enkelte lån. Husk altid at sammenligne ÅOP (de årlige omkostninger i procent) og ikke kun den procentsats der oftest reklameres med.
 

Copyright © Find de billigste lån på nettet nemt og hurtigt. Design by O Pregador | Blogger Theme by Blogger Template de luxo | Powered by Blogger